Hvem er AMOK ?
Aftenskolen for Musik og Kultur (AMOK) er en lille funky lokal aftenskole på Djursland.
Vi tilbyder hjertevarm undervisning i musik og andre kreative fag og har i dag undervisning flere steder i Syddjurs f.eks. Rønde, Ebeltoft og Rodskov.
Undervisningen er åben for alle 18+ Du kan også deltage, selvom du bor i en anden kommune end Syddjurs.
AMOK har eksisteret siden 2006 og har lige siden begyndelsen haft et tæt samarbejde Kulturskolen Syddjurs. Selvom AMOK i dag er en selvstændig aftenskole, har vi stadig et tæt samarbejde med Kulturskolen Syddjurs og f.eks arbejder nogle af underviserne begge steder
Udover vores faste aftenskolehold deltager aftenskolen meget gerne i kulturprojekter sammen med andre som f.eks koncerter, udstillinger, festivals, fællesspisninger og fællessang.