UNGDOMSKORET AMOK
VI STARTER IGEN EFTER JULEFERIEN -
Koret er åbent for nye medlemmer i 2026
Koret er for unge mellem 15 og 25 år og mødes hver tirsdag aften på Kulturhotellet, som ligger lige hvor busserne holder midt i Rønde.
Vi synger fortrinsvis rytmiske sange og vi lægger vægt på, at du også er med til at vælge, hvad vi skal synge. Koret er for dig, der gerne vil ud at synge for andre og deltage i mange forskellige sjove arrangementer som f.eks. festivaler eller kortræf.
Korlederen laver selv arrangementerne, så de passer til koret. Så alle kan være med uanset om man har sunget før eller ej.
Noder og teknik er noget, vi lærer sammen, og vi lægger i det hele taget vægt på, at vi udvikler os sammen og bliver til et rigtigt godt kor hen ad vejen. Nogle af os vil have sunget en del før og andre er helt begyndere.
Vi glæder os til at synge med dig!
Korleder: Laura Præstholm Andersen
Laura Præstholm Andersen er korleder. Hun brænder for at lede kor og har erfaringer med korledelse fra Musikstarter Camp Djursland og Musikdage Djurs.
Til dagligt er Laura studerende ved MGK i Aarhus som sanger. Hun er en Grenaa-pige og har sin baggrund i musikmiljøet omkring Kulturskolen Norddjurs .´
Det praktiske
TID: Tirsdag kl 19:00 - 21:00
STED: Kulturhotellet, Hovedgaden 10 i Rønde
PRIS: 500, kr. for hele året
Man kan tilmelde kr. 250,- for et halvt år ad gangen.




