Logo
Tilmelding
Logo
Tilmelding

FILMPRODUKTION FOR FESTIVAL

Et helt nyt samarbejde med Filmefterskolen, Rollespil i Ryomgård og De Glemte Fortællinger

Unge optager film for Hjelm Dyb festival i Rosenholm

Aftenskolen er gået med i et pilotprojekt, der afprøver, hvordan det kan skabe værdi, når unge filmskabere fra Djursland samarbejder med lokale foreninger, der arbejder med kulturevents.

Hjelm Dyb festival er en nystartet festival, der der hylder Tolkiens forbindelse til Molslandet og som bliver til gennem en kæmpe indsats med en masse frivillige for rollespilsmiljøet omkring Ryomgaard.

Festivalen finder sted på Rosenholm slot, og her kan man som gæst opleve foredrag, musik, boder, aktiviteter for hele familien og live rollespil. Mange gæster møder udklædte op til festivalen og der er en helt særlig stemning.

Hjelm Dyb Festival løber af stablen d. 23.-24. august, 2025

Se mere om festivalen HER

Pilotprojektet

Samarbejdspartnere i pilotprojektet er Hjelm Dyb Festival og Foreningen bag Filmefterskolen, der begge har som mål at hjælpe nye talenter og unge på vej.

Vi har på Djursland lokale unge, der brænder for lave film ligesom vi også har miljøer, der kan tiltrække unge fra hele landet, som kommer for at bo på Den Europæiske Filmhøjskole eller kostafdelingen på Syddjurs Gymnasium.

Det summer faktisk af film på Djursland. Et nyt talentforløb er på vej og mange foreninger bruger film på hjemmesider og sociale medier, når de skal markedsføre festivaler og andre kulturevents.

På aftenskolen arbejder vi ikke med talentudvikling i den forstand. Men vil meget gerne samarbejde med andre om at skabe gode fællesskaber for unge med skaberkraft, så derfor har vi valgt at understøtte samarbejdet mellem en unge filmskaber og Hjelm Dyb Festival om at producere et reklamespot for festivalen.

Filmoptagelserne

Fokus har været på samarbejdet og på oplevelsen. I løbet at nogle intense, meget svedige og også meget hyggelige optagedage på filmsettet i sommerferiens allerførste dage, deltog en masse frivillige fra rollespilsmiljøet på filmsettet og agerede som skuespillere foran kameraet

Før og rundt omkring optagelserne, bidrog andre med sparring på manuskript, fundraising, aftaler omkring location, opbygning af middelalderscenografi, udlån af telte, kostumer, masker, make-up og sidst men ikke mindst udlån af hest til optagelserne.

Projektet er også et samarbejde mellem aftenskole, foreninger og lokale biografer, der fungerer som kulturhuse rundt omkring.

Hjelm Dyb-Festival biografreklamen kan ses i følgende biografer fra d. 21/7 til 20/8:

Aarhus, øst for Paradis

Bjerringbro Biograf

Galten, Biohuset

Grenaa Kino

Hadsten, Hadsten Bio

Hammel Fotorama

Hornslet, Biograf- og kulturhuset Kom-Bi

Filmfotografen er: Asger Dunn

Projektet er støttet af OF-puljen og Syddjurs kommunes Initiativpulje

Syddjurs Filmfestival på Kulturhotellet i Rønde

Vi har på Djursland lokale unge, der brænder for lave film ligesom vi også har miljøer, der kan tiltrække unge fra hele landet, som kommer for at bo på Den Europæiske Filmhøjskole eller kostafdelingen på Syddjurs Gymnasium.

I de seneste år er der sket meget på området og vi har nu hele to årligt tilbagevendende filmfestivaler for unge filmskabere i hhv. Ebeltoft og Rønde i samme uge midt i maj.

Aftenskolen for Musik og Kultur

Hovedgaden 10, 8410 Rønde

Tlf. 51 92 83 90

Mail: amob.eva@gmail.com

CVR. 300 30 826